Mere om jQuery

Mulighederne for animationer bygget på jQuery er nærmest uendelige. Du kan fx vælge at animere din menu således, at den ændrer sig, når musen kører over den. Dette giver brugeren en følelse af en levende hjemmeside, som han eller hun bliver en del af, og det er et godt signal at sende. Derudover kan man også lave animationer, der gør, at elementer på hjemmesiden flytter sig, når man navigerer rundt på siden. 
jQuery egner sig desuden rigtig fint til funktioner som til- og fravalg af sektioner, som man træffer, ved at trykke på en knap, uden at hele siden skal genindlæses. Det skyldes bl.a., at jQuery bruger væsentligt færre ressourcer end Flash for at køre. Det betyder i praksis, at du med jQuery får en let og hurtig hjemmeside, hvilket bevirker, at en potentiel kunde får en god oplevelse ved at besøge din hjemmeside.

jQuery er altså et redskab, der omfavner begrebet ”Web 2.0”. Bag dette begreb ligger en tankegang om, at nettet skal byde brugeren interaktivitet, og at hjemmesider skal have et brugercentreret design. Det betyder, at brugeren skal have mulighed for at lave aktive valg – og det giver jQuery altså muligheden for. 
Uanset om man bifalder Web 2.0-begrebet eller ej, er der ingen tvivl om, at interaktivitet signalerer fleksibilitet til brugeren, og det kan være med til at skabe en god oplevelse ved hjemmesidebesøget. 

Endelig er jQuery er godt redskab, hvis du ønsker at få din virksomhed integreret til de sociale medier som Facebook og Twitter. Denne strategi er i stærk vækst, og måske er det den rette løsning for netop din virksomhed.